Søg i denne blog

tirsdag den 17. april 2012

Dagens oplevelse

Det var lige hvad det var for lilleG.

Jeg valgte at holde sønnen hjemme fra dagpleje, blandet andet for at vi kunne hygge os sammen, men nok mere fordi vi simpelthen har en helt anden dreng, når han ikke har været i dagpleje. Han er meget mere rolig, taler bedre og i det hele taget, er han meget gladere... Og det er tiltrods for at vi har den dygtigste og mest fantastiske dagplejemor, så det handler bestemt ikke om at han mistrives hos hende :)

Vi var på vej op for at besøge mormor på plejehjemmet, da vi kom forbi denne gravko. Vi stod og betragtede den, da føreren kommer hen til os og spørger, om Gilbert ikke vil sidde i den. Det ville han da rigtig gerne og efter lidt tid, spørger føreren om Gilbert vil ud at køre i den. Han tager Gilbert på skødet og sammen kører de en lille tur. Han drejer lidt rundt på vejen med gravkoen og Gilbert var selvfølgelig ellevild, samtidig med at han var en smule genert :)

Jeg synes bare at det var fantastisk, at en tilfældig mand giver min dreng en så stor oplevelse. Og efter køreturen siger manden til Gilbert, som var for genert til at sige noget, "du behøver ikke sige tak" og så kørte han. Han forstod udemærket godt, at Gilbert ikke lige var i stand til at få ordet tak frem på sine små læber og han vidste vidst godt, hvor stor en oplevelse han lige havde givet en lille dreng <3
Det giver altså god energi, at møde sådan nogle mennesker :)







Ingen kommentarer:

Send en kommentar